En frisk oase på kanten af storbyen
Margrethehøjparken er godt placeret i den nordlige del af byen med
nem og hurtig adgang til både motorvej E45 og Randersvej ind mod
universitetet og centrum.
Bebyggelsen ligger
lidt tilbagetrukket på Brendstrupgårdsvej, hvor du ikke generes af
trafik. Her får du den perfekte blanding af storby og frisk luft i et
unikt miljø. Lejlighederne har flot udsigt over de grønne områder ved
Skejby Sygehus og adgang via et hyggeligt gårdmiljø.
Du har nem
adgang til gode indkøbsmuligheder i Skejby Centret via den nærliggende
gang- og cykelsti, der løber under Randersvej. Buslinie 3, 14, 17 og 26
kører desuden lige forbi Margrethehøjparken, så du hurtigt kan komme
til og fra centrum.
Højbanetog direkte til centrum
Århus Kommune planlægger i øjeblikket at opføre en højbane fra
Skejby Sygehus til centrum. Det er et meget attraktivt projekt, der vil
nedsætte din transporttid til midtbyen væsentligt. |